hjort peder (26 Ergebnisse)

Pappband. 8° X + 147 Seiten. schlichter Pappband. + 1 Falttafel. Bibliotheksschildchen auf vorderem Buchdeckel links oben, Bucheinband stärker berieben und beschabt und mit Gebrauchsspuren an den Ecken und Kanten, Name von alter Hand auf Vorsatz, Klosterstempel auf Titelblatt, Seiten mitunter leicht angestaubt, bei einigen Seiten unterer Rand etwas unregelmäßig beschnitten, insgesamt Seiten aber schön erhalten 320 Gramm.

Pappband. 8° X + 147 Seiten. schlichter Pappband. + 1 Falttafel. Bibliotheksschildchen auf vorderem Buchdeckel links oben, Bucheinband stärker berieben und mit Gebrauchsspuren an den Ecken und Kanten, Name von alter Hand auf Vorsatz, Klosterstempel auf Titelblatt, Seiten mitunter leicht angestaubt, bei einigen Seiten unterer Rand etwas unregelmäßig beschnitten, insgesamt Seiten aber schön erhalten 320 Gramm. Buch.

Rosenkilde & Bagger, København 1959. 221 sider. Heftet med orig. omslag.

Köpenhamn; forlagt af den Gyldendalske Boghandling, 1827. 8:o. 18,5x11 cm. xiv, 166, (2) s. Samtida halvfranskt band med titeletikett i rött skinn, marmorerade pärmpapper och infärgade snitt. Ryggen är något torr och nött, etiketten naggad. Pärmhörnen lätt tilltryckta och nötta. Några spridda svaga fläckar, ett fåtal understrykningar i rödkrita samt en manuell rättning. Bra inlaga. Första utgåvan av detta arbete utkom 1824. Främre försättsbladet med tidig ägares överstrukna namnteckning (Carl Bengtsson, 1828), samt med noteringen "Lunds Cathedral-Schola N:o 1 / (Skänkt af Gleerup, Bokhandeln i Lund)".

Rosenkilde & Bagger, København 1959. 221 sider. Indbundet ubeskåret med orig. foromslag i privat halvlærredsbind (Harry Larsen). Let plettet ryg. Lette brugsspor.

Taschenbuch. Zustand: Neu. Neuware - This is an EXACT reproduction of a book published before 1923. This IS NOT an OCR'd book with strange characters, introduced typographical errors, and jumbled words. This book may have occasional imperfections such as missing or blurred pages, poor pictures, errant marks, etc. that were either part of the original artifact, or were introduced by the scanning process. We believe this work is culturally important, and despite the imperfections, have elected to bring it back into print as part of our continuing commitment to the preservation of printed works worldwide. We appreciate your understanding of the imperfections in the preservation process, and hope you enjoy this valuable book.

4. Udgave. Halblederband der Zeit, kl.-8°, VI, 258 Seiten VIII S.; Zustand: gut, durchghend etwas stockfleckig de 500 Buch.

Taschenbuch. Zustand: Neu. Neuware - This is an EXACT reproduction of a book published before 1923. This IS NOT an OCR'd book with strange characters, introduced typographical errors, and jumbled words. This book may have occasional imperfections such as missing or blurred pages, poor pictures, errant marks, etc. that were either part of the original artifact, or were introduced by the scanning process. We believe this work is culturally important, and despite the imperfections, have elected to bring it back into print as part of our continuing commitment to the preservation of printed works worldwide. We appreciate your understanding of the imperfections in the preservation process, and hope you enjoy this valuable book.

Taschenbuch. Zustand: Neu. Neuware - This is an EXACT reproduction of a book published before 1923. This IS NOT an OCR'd book with strange characters, introduced typographical errors, and jumbled words. This book may have occasional imperfections such as missing or blurred pages, poor pictures, errant marks, etc. that were either part of the original artifact, or were introduced by the scanning process. We believe this work is culturally important, and despite the imperfections, have elected to bring it back into print as part of our continuing commitment to the preservation of printed works worldwide. We appreciate your understanding of the imperfections in the preservation process, and hope you enjoy this valuable book.

2 bind i 1. Gyldendal/Wilhelm Prior, København 1867 & 1869. 480+VIII+546 sider. Med foldet illustrationsplanche i bd. 2. Samtidigt brunt halvlæderbind. Navn på forsatsbladet. Øverste forreste hjørne stødt. * Sorø-litteraten Peder Hjort hørte ikke til den ellers så vennesæle B.S. Ingemanns foretrukne omgang ved akademiet, hvor de begge havde deres virke. Det kan hænge sammen med Hjorts selvhævdende og absolut ikke konfliktsky natur - han lagde hårdt ud i sin pure ungdom med at beskylde Jens Baggesen for plagiat. Det vakte uhyre røre, da han udsendte den første samling breve, han gennem sin litterære karriere havde modtaget fra folk, der havde eller siden fik et navn i Guldalderens kulturelle cirkler. H.C. Andersen tog sig det meget nær at genlæse hårde domme over sine ungdomsværker, og den almindelige forargelse over Hjorts indiskrete omgang med sin korrespondence ville ingen ende tage. I stedet for at gøre afbigt kvitterede Hjort med at udsende endnu et bind breve, som sammen med forgængeren i dag giver et meget levende og interessant billede af, hvad der rørte sig i de meningsdannende kredse mellem 1820 og 1860. Her er breve fra bl.a. Carsten Hauch, Johan Ludig Heiberg, Oehlenschläger og biskop Mynster.

2 bind. Gyldendal, København 1867-69. V+480 + VIII+546 sider. Med træskåret planche. Nyere uniforme lærredsbind med rødbrune rygtitelfelter. Exlibris. * Sorø-litteraten Peder Hjort hørte ikke til den ellers så vennesæle B.S. Ingemanns foretrukne omgang ved akademiet, hvor de begge havde deres virke. Det kan hænge sammen med Hjorts selvhævdende og absolut ikke konfliktsky natur - han lagde hårdt ud i sin pure ungdom med at beskylde Jens Baggesen for plagiat. Det vakte uhyre røre, da han udsendte den første samling breve, han gennem sin litterære karriere havde modtaget fra folk, der havde eller siden fik et navn i Guldalderens kulturelle cirkler. H.C. Andersen tog sig det meget nær at genlæse hårde domme over sine ungdomsværker, og den almindelige forargelse over Hjorts indiskrete omgang med sin korrespondence ville ingen ende tage. I stedet for at gøre afbigt kvitterede Hjort med at udsende endnu et bind breve, i 1869, som sammen med forgængeren i dag giver et meget levende og interessant billede af, hvad der rørte sig i de meningsdannende kredse mellem 1820 og 1860. Her er breve fra bl.a. Carsten Hauch, H.N. Clausen, Johan Ludvig Heiberg og biskop Mynster.

F. Holm, Soröe 1827. 8vo. 141 sider. Indbundet i et samtidigt halvbind af kalveskind. Gammel tilskrift og navn på fribladet. Ejerstempel på titelblad (Aalborg Stifts Bibliotek). * Tilskrift: 'Foræret mig af Forfatteren'.

2 bind. Gyldendal, København 1867-69. V+480 + VIII+546 sider. Med træskåret planche. Kønne uniforme mørkebrune halvlæderbind. * Sorø-litteraten Peder Hjort hørte ikke til den ellers så vennesæle B.S. Ingemanns foretrukne omgang ved akademiet, hvor de begge havde deres virke. Det kan hænge sammen med Hjorts selvhævdende og absolut ikke konfliktsky natur - han lagde hårdt ud i sin pure ungdom med at beskylde Jens Baggesen for plagiat. Det vakte uhyre røre, da han udsendte den første samling breve, han gennem sin litterære karriere havde modtaget fra folk, der havde eller siden fik et navn i Guldalderens kulturelle cirkler. H.C. Andersen tog sig det meget nær at genlæse hårde domme over sine ungdomsværker, og den almindelige forargelse over Hjorts indiskrete omgang med sin korrespondence ville ingen ende tage. I stedet for at gøre afbigt kvitterede Hjort med at udsende endnu et bind breve, i 1869, som sammen med forgængeren i dag giver et meget levende og interessant billede af, hvad der rørte sig i de meningsdannende kredse mellem 1820 og 1860. Her er breve fra bl.a. Carsten Hauch, H.N. Clausen, Johan Ludvig Heiberg og biskop Mynster.

Kjøbenhavn, Gyldendal, 1840. Samtidigt omslag. 83 pp.

2 bind. Gyldendal, København 1867-69. V+480 + VIII+546 sider. Med træskåret planche. Samtidige uniforme brune halvlæderbind med rygforgyldning. Bind 1 med orig. foromslag medindbundet. Let gulplettede. * Med dedikation fra "Udgiveren", Peder Hjort, på foromslaget i bind 1. ** Sorø-litteraten Peder Hjort hørte ikke til den ellers så vennesæle B.S. Ingemanns foretrukne omgang ved akademiet, hvor de begge havde deres virke. Det kan hænge sammen med Hjorts selvhævdende og absolut ikke konfliktsky natur - han lagde hårdt ud i sin pure ungdom med at beskylde Jens Baggesen for plagiat. Det vakte uhyre røre, da han udsendte den første samling breve, han gennem sin litterære karriere havde modtaget fra folk, der havde eller siden fik et navn i Guldalderens kulturelle cirkler. H.C. Andersen tog sig det meget nær at genlæse hårde domme over sine ungdomsværker, og den almindelige forargelse over Hjorts indiskrete omgang med sin korrespondence ville ingen ende tage. I stedet for at gøre afbigt kvitterede Hjort med at udsende endnu et bind breve, i 1869, som sammen med forgængeren i dag giver et meget levende og interessant billede af, hvad der rørte sig i de meningsdannende kredse mellem 1820 og 1860. Her er breve fra bl.a. Carsten Hauch, H.N. Clausen, Johan Ludvig Heiberg og biskop Mynster.

Kopenhagen, Gyldendal, 1823. 8vo. Indbundet i et nyere helpapbind med forgyldt rygtitel. Noget brunet. Gennemgående understreget med blyant. X, 147, (1).

Half-leather. Zustand: Gut. 620 Seiten Befriedigender Zustand, Rücken beschädigt, teilw. in Fraktur/ Altdeutsche Schrift. Ex-Library. Div Abbildungen, z.T. koloriert ha1048528 da Gewicht in Gramm: 520.

Kiøbenhavn, Gyldendal, 1827. Lille 8vo. Samtidigt helshirtbd. med blindtrykte dekorationer på permer. XIV,166,(2) pp.

Kjøbenhavn, Gyldendal, 1828. Samtidigt hldrbd. 48 pp. Gl. ejernavn øverst på titelbladet. Indvendig ren. Originaludgaven af Hjorts indflydelsrige tyske sproglære.

Kjöbenhavn, Thieles Bogtrykkeri, 1856. 8vo. Indbundet i et samtidigt halvlæderbind med rygforgyldning. Forgyldte titel- og tomefelter. En smule slid ved kapitæler og hjørner. spredte brunpletter. Med M. P. A. Traustedts navnetræk på forsatsbladet. Med egenhændig dedikation på forsatsbladet: "Til Velædle / Hr Skolelærer Trausted / fra Slesvig, / Venskabelig / fra / P. Hjort / Kbhavn d. 1. Juli 1868." XXXVII,(1),277,(1). pp. Nydeligt dedikationseksemplar til Jørgen Petersen Trausted. Eksemplaret har siden tilhørt zoologen Margar Peter Andresen Traustedt og bærer hans navnetræk på forsatsbladet.

Kbhvn., 1858. Smukt senere hldrbd. i oaseged med rygforgyldning. X,620 pp., 4 litograferede foldekort, tekstillustr. i træsnit. Lidt brunplettet. Bortklippet 1 cm. øverst af titelbladet, intet teksttab.

Gyldendal, København 1854. (4)+192 sider. Smukt samtidigt halvbind af sort kalveskind med rygforgyldning (F. Wichmann). Exlibris (Paul Hauge). * Med dedikation: "Til Hr. Landskabsmaler V: Pedersen Prem. Löjtn. i Marinen (.) venskabeligst fra Forf. d. 15. Maj 1855". Dejligt associationseksemplar af kunst-delen af Hjorts store udgivelsesprojekt i 6 dele om den danske tænkemådes udvikling i hans tid. Bogen er skænket til Vilhelm Pedersen, der i samtiden både var kendt som maler og som søofficer (premierløjtnat blev han i 1850), men opnåede udødelighed som den kongeniale illustrator af H.C. Andersens eventyr. *** Sorø-litteraten Peder Hjort hørte ikke til den ellers så vennesæle B.S. Ingemanns foretrukne omgang ved akademiet, hvor de begge havde deres virke. Det kan hænge sammen med Hjorts selvhævdende og absolut ikke konfliktsky natur - han lagde hårdt ud i sin pure ungdom med at beskylde Jens Baggesen for plagiat. Det vakte uhyre røre, da han udsendte den første samling breve, han gennem sin litterære karriere havde modtaget fra folk, der havde eller siden fik et navn i Guldalderens kulturelle cirkler. Den almindelige forargelse over Hjorts indiskrete omgang med sin korrespondence ville ingen ende tage. I stedet for at gøre afbigt kvitterede Hjort med at udsende endnu et bind breve.

Trykt hos P.D. Kiøpping, København 1817. 8vo. 225+(1) sider. Indbundet ubeskåret med det orig. trykt orange glanspapiromslag i et dejligt pastiche-halvbind af brunt kalveskind med overdådig rygforgyldning i empirestil. Exlibris (bl.a. Bent W. Dahlstrøm). * Med dedikation på indersiden af foromslaget: "Til min Fader fra P. Hjort Kbhvn d. 1. Januar 1817". Meget sjælden i bogform og selvsagt enestående i denne stand. Sikke en nytårsgave, Ribe-provsten Victor Hjort (1765-1818) fik sig det år. Han døde allerede året efter, og da boet var insolvent, gik bogen ud af familiens eje i den forbindelse. Men her er den. Bogen er et særtryk ("Særskilt Aftryk" (bagsiden af titelbladet) af Molbechs tidsskrift Athene. ** Plesner, s. 215. Bogen indgår i den række voldsomme angreb, den unge litterat Peder Hjort (1793-1871) udøste over Jens Baggesen. Kort forinden havde han anklaget Baggesen for groft plagiat - lyt, oh nutid - ved opførelsen af dennes syngespil "Trylleharpen" (1817). I nærværende afhandling gøres hele Baggesens forfatterskab til genstand for en akademisk gennemhegling med hele Hjorts talent for hån og persiflage. Konklusionen er, at Baggesen hverken som digter eller kritiker hører hjemme i dansk litteratur, men er skadeligt ukrudt, der bør rykkes op med rod. Baggesen gik til modangreb, og ved Hof- og Stadsretten idømtes Hjort i maj 1818 en bøde på 200 rigsdaler, dels for plagiat-anklagerne, dels for sprogbrugen i "Tolv Paragrapher". Det kan man da kalde kulturdebat! I de armodige år efter Englandskrigene under Frederik VI's faderlige og forstokkede enevælde var politisk debat udelukket. Til gengæld kastede man sig over hinanden. Og skrive, det kunne de. *** Peder Hjort endte som tysklærer ved Sorø Akademi, hvor der stod gny om hans ufordragelighed - hans kollega Ingemann kunne ikke døje ham. Han fortsatte sit virke som uforfærdet - mange mente skrupelløs - publicist og høstede stor (til dels herostratisk) berømmelse for to indiskrete udgivelser af personlige breve gennem tiden (1867 & 1869).

4 bind i 2. Gyldendal, København 1852 & 1862-67. (4)+407 + VI+131+LXXIX+350+226 sider. Smukke samtidige uniforme halvbind af brunt kalveskind med rygforgyldning. Exlibris (Bent W. Dahlstrøm). Navn på indersiden af forsatsbladet i begge bind. * Med dedikation i første bind fra Peder Hjort til professor Madvig og i andet bind til cand. jur. Martensen. ** Den politiske og den litteraturhistoriske afdeling af Hjorts store udgivelsesprojekt om den danske tænkemådes udvikling i hans tid. Forud var gået en kirkelig afdeling. En kunst-afdeling udkom i 1854. *** Sorø-litteraten Peder Hjort hørte ikke til den ellers så vennesæle B.S. Ingemanns foretrukne omgang ved akademiet, hvor de begge havde deres virke. Det kan hænge sammen med Hjorts selvhævdende og absolut ikke konfliktsky natur - han lagde hårdt ud i sin pure ungdom med at beskylde Jens Baggesen for plagiat. Det vakte uhyre røre, da han udsendte den første samling breve, han gennem sin litterære karriere havde modtaget fra folk, der havde eller siden fik et navn i Guldalderens kulturelle cirkler. Den almindelige forargelse over Hjorts indiskrete omgang med sin korrespondence ville ingen ende tage. I stedet for at gøre afbigt kvitterede Hjort med at udsende endnu et bind breve.

Kjøbenhavn, J.H. Schultz, 1825. 8vo. Indbundet i to nyere helshirtbind med forgyldte rygtitler. Rene og pæne indvendigt. 49,80"(2),54 pp. De særdeles sjældne originaludgaver af Hjorts tre indlæg i Howitz-fejden, striden om viljens frihed."Med afhandlingen "Om Afsindighed og Tilregnelse, et Bidrag til Psykologien og Retslæren", indledte Howitz i 1824 det 19. århundredes danske diskussion om viljens frihed." (Koch, Den danske idealisme, p. 183). Howitz mente, at samtidens retslærde (med Ørsted i spidsen) ikke forstod forholdet mellem menneskets normale fornuftstilstand og den afsindige tilstand, og han påbegyndte dermed en diskussion af det juridiske begreb om tilregnelighed, bag hvilket han mente at se Kants frihedslære. På flere fronter foregriber han emner, der forekommer meget moderne. For det første var hans mål i opposition til Ørsted at få ændret synet på domme i straffesager, hvor ydre omstændigheder burde siges at kunne svække den sagsøgtes evne til at handle fuldt rationelt, - en foregriben af moderne retspraksis. Samtidig behandler han spørgsmålet om sindssygdom som et spørgsmål om enhver anden legemlig sygdom. Han gør sig til talsmand for en biologisk funderet psykiatri, der sidestiller psykiske lidelser med fysiske lidelser ved at finde sædet for denne type sygdomme i hjernen.Med Hume søger Howitz således at gendrive Kants lære om menneskets frihed. Han sætter lighedstegn mellem forholdet motiv-handling og forholdet årsag-virkning, og således kan der, ifølge Howitz, når det gælder menneskelige handlinger, heller ikke findes noget, der er uden årsag. Howitz opfattede dog ikke, helt på linie med Hume, denne naturnødvendighed som værende i modstrid med friheden.Der er ingen tvivl om, at et skrift af den art som Howitz' "Om Afsindighed og Tilregnelse" har virket provokerende på den filosofisk idealistiske samtid, der ikke anerkendte nogen form for materialistisk determinisme, og det var nærmest en nødvendighed for de vigtigste filosofisk aktive skribenter i Danmark at svare på dette provokerende skrift.Således skriver først Ørsted allerede samme år "Et Par Ord" i Anledning af den foranstaaende Afhandling". Fejden, striden om viljens frihed, er nu i fuld gang, og hele det filosofiske Danmark inddrages heri. Allerede samme år svarer Howitz igen på Ørsteds svar, med sit værk "Determinismen eller Hume imod Kant". Howitz fastholder heri sine meninger fra det første indlæg, og sætter trumf på ved bl.a. at påpege, "at den kantske frihed er en videnskabelig uting, idet det må gælde for såvel den moralske som den fysiske natur, at den er underkastet love." (Koch, p. 191)"Hjorts indlæg imod Howitz er præget af ordkløveri, uklarhed og påstuleren og er -ligesom Mynsters- skrevet ud fra en bevidsthed om at indtage en overlegen position i forhold til den angrebne." (C.H. Koch, "Den danske idealisme", p. 202).In the Feud on Free Will, Hjort published these three separate works, in which he attacks Howitz and, with him, Hume.

Kjøbenhavn, 1825. 8vo. Samtidigt halvshirtbindd med grønne glanspapirpermer håndskreven rygtiteletiket. Lidt brugsspor. Med fællestitelbladet og den fælles indholdsfortegnelse til de tre afhandlinger samt alle tre særskilte titelblade. (4), 49, (1)" (80), (2), 54 pp. Den særdeles sjældne originaludgave af Howitz' "Læren om Viljens Frihed", samlingen af hans tre indlæg i Howitz-fejden, striden om viljens frihed, som blev samlet under ét med et fælles titelblad og fælles indholdsfortegnelse, som næsten aldrig ses. Med viderunderlig egenhændig dedikation til "Hr. Dr. Martensen,/ fra Høsten i Sorø./ I Anledning af Deres/ Besøg hos mig d. 17. Juli/ og tilskyndet af Deres/ M: E: s. 21, L 4 f.n./ er jeg saa frie at udbede/ mig en Plads for denne/ Bog paa Deres Hylde./ Hengiveligst P: Hjort." M:E: er en forkortelse for Martensens hovedværk, "Mester Eckart", i hvilket han på s. 21, fra 4. l. f.n. skriver følende "Hvad er Frihed? Frit er, hvad der ikke hefter ved et Andet. Gud hefter ikke ved Noget, han svæver i sig selv og er fri for alle ting. Til Frihed hører ogsaa Herredømme, at man besidder mange og skiønne Ting." Hjorts tre vigtige indlæg i Howitz-fejden er sjældne hver for sig, men ses stort set aldrig smmen, og endnu sjældnere med det fælles titelblad."Med afhandlingen "Om Afsindighed og Tilregnelse, et Bidrag til Psykologien og Retslæren", indledte Howitz i 1824 det 19. århundredes danske diskussion om viljens frihed." (Koch, Den danske idealisme, p. 183). Howitz mente, at samtidens retslærde (med Ørsted i spidsen) ikke forstod forholdet mellem menneskets normale fornuftstilstand og den afsindige tilstand, og han påbegyndte dermed en diskussion af det juridiske begreb om tilregnelighed, bag hvilket han mente at se Kants frihedslære. På flere fronter foregriber han emner, der forekommer meget moderne. For det første var hans mål i opposition til Ørsted at få ændret synet på domme i straffesager, hvor ydre omstændigheder burde siges at kunne svække den sagsøgtes evne til at handle fuldt rationelt, - en foregriben af moderne retspraksis.Samtidig behandler han spørgsmålet om sindssygdom som et spørgsmål om enhver anden legemlig sygdom. Han gør sig til talsmand for en biologisk funderet psykiatri, der sidestiller psykiske lidelser med fysiske lidelser ved at finde sædet for denne type sygdomme i hjernen.Med Hume søger Howitz således at gendrive Kants lære om menneskets frihed. Han sætter lighedstegn mellem forholdet motiv-handling og forholdet årsag-virkning, og således kan der, ifølge Howitz, når det gælder menneskelige handlinger, heller ikke findes noget, der er uden årsag. Howitz opfattede dog ikke, helt på linie med Hume, denne naturnødvendighed som værende i modstrid med friheden.Der er ingen tvivl om, at et skrift af den art som Howitz' "Om Afsindighed og Tilregnelse" har virket provokerende på den filosofisk idealistiske samtid, der ikke anerkendte nogen form for materialistisk determinisme, og det var nærmest en nødvendighed for de vigtigste filosofisk aktive skribenter i Danmark at svare på dette provokerende skrift.Således skriver først Ørsted allerede samme år "Et Par Ord" i Anledning af den foranstaaende Afhandling". Fejden, striden om viljens frihed, er nu i fuld gang, og hele det filosofiske Danmark inddrages heri. Allerede samme år svarer Howitz igen på Ørsteds svar, med sit værk "Determinismen eller Hume imod Kant". Howitz fastholder heri sine meninger fra det første indlæg, og sætter trumf på ved bl.a. at påpege, "at den kantske frihed er en videnskabelig uting, idet det må gælde for såvel den moralske som den fysiske natur, at den er underkastet love." (Koch, p. 191)Året efter følger Hjorts tre provokerende indlæg, de tre separate værker, som blev samlet under titlen "Læren om Villiens Frihed. Forsvaret imod en Mediciners Angreb."Hjorts indlæg imod Howitz er præget af ordkløveri, uklarhed og påstuleren og er -ligesom Mynsters- skrevet ud fra en bevidsthed om at indtage en overlegen position i forhold til den angrebne." (C.H. Koch, "Den danske idealisme", p. 202).Presentation-copy of the extremely scarce first edition of Hjort's three highly important contributions to the Howitz-feud, the feud about free will, which were collected under the title "The Notion of Free Will" w. a joint title-page and contents-leaf, which are very scarce. None of the parts are commonly seen on the market, it is very rare to see two or three of them together, and it is extremely scarce to see them all with the joint title-page. The presentation is excellent. It is for the famous Danish Professor of theology, Martensen, who, at the time of Kierkegaard, was the leading and most influential theologist in Denmark. In the presentation Hjort makes a reference to a particular place in Martensen's main work, "Mester Eckart", in which he mentions the question of free will. The presentation is signed "P. Hjort".In the Feud on Free Will, Hjort published these three separate works, in which he attacks Howitz and with him Hume.